Sisimiut - Holsteinsborg

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

I 1981 skulle jeg sammen med Palle på "vandkraft-forundersøgelse" for Grønlands Tekniske Organisation. Dengang mente man, at der var et betydeligt potentiale i at etablere vandkraft ved mange af byerne i Grønland. Så der blev sendt folk ud for at måle søer og kortlægge. Palle og jeg var heldige at få den tjans. Men først skulle vi to uger til Holsteinsborg/Sisimiut for at foretage by-forundersøgelser, dvs. måle og ajourføre bykort.

Starten gik via Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq). Et noget anderledes sted i forhold til mine første grønlandsoplevelser i 1979 i Ammassalik og i 1980 i Sydgrønland.

Med helikopter til Sisimiut

Smukt beliggende by. Bemærk byens vartegn "Kællingehætten" (det spidse bjerg bagerst) (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil)

Ejvind betragter her vores første paspunkt, som trængte til en grundig maling-opfriskning. En hvid cirkel omgivet af en sort cirkel og fire store vinger. Et sådant mærke kan ses i luftfotografier og dermed skaber det grundlaget for en nøjagtig kortlægning fra luften. Der forbruges ca. 5 liter maling til et sådant paspunkt.

Billedet her er fra 1991, hvor jeg igen var i byen. Der var kommet lidt flere farver på bygningerne.

Tilbage til 1981 med konfirmation

Byens butik (ja, der var en eneste butik til ca. 4000 mennesker, plus to små kiosker).

Moderne pænt boligbyggeri. Men det lider af samme skavanker som i Danmark: Træet er bare en pynte-skal, som er sat uden på den rå beton. Indeni husene er det meget beton-agtigt.

Smukke gederams præger omgivelserne

Sisimiut er den sydligste by på Grønlands vestkyst, hvor man må have slædehunde.

En dag syntes vi, at vi skulle op på Kællingehætten og opleve solnedgangen. Sisimiut ligger lige på polarkredsen, så det var så som så med solnedgang. Solen gik ned, og var nede ca. en time, indtil den stod op igen. Nåmen vi vandrede op på Kællingehætten. Drak en pils ved midnatstid, og vandrede ned igen i den gryende morgensol.

Efter to uger skulle Palle og jeg videre til vandkraft-forundersøgelser i Buksefjorden (som ligger syd for Nuuk)

 

 

Tilbage til Grønland-forsiden

Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside

 

Se også:

Besøg projektkonsulenten


Klik her for at læse mere om lækre og effektive kort          Klik her for at læse om geokommunikation