Nanortalik - sydligste by i Grønland

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

I 1980, året efter mit første besøg i Grønland (i Ammassalik), fik jeg studenterjob i Grønlands Tekniske Organisation (GTO). GTO sendte hvert år store hold (10-15 personer) af sted til hver eneste kommune i Grønland for at udføre forundersøgelser for anlægsarbejder og ajourføring af by- og bygdekort. Jeg fik som landinspektørstuderende job med opmåling og kortajourføring. Jeg blev sendt af sted med det hold (anført af ingeniørfirmaet Rambøll & Hanneman), som fik ansvaret for Qaqortoq og Nanortalik kommuner. Det var en fantastisk mulighed for som studerende at tjene gode penge og få praktisk erfaring - samtidig med at få oplevet Grønland.

Narsarsuq lufthavn (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil), hvorfra vi fløj videre med den store S-61-helikopter til Qaqotoq.

Qaqortoq i regnvejr.

Huset som rummede vores tegnestue (kontor).

Qaqortoq fra bakken bag byen (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil).

Flot udsigt!

Et par dage efter ankomsten blev holdet delt i to, hvoraf den ene del skulle blive i Qaqortoq og den anden del skulle ned til Nanortalik (inkl. bygder). Jeg meldte mig straks til Nanortalik-holdet. Og af sted drog vi på GTO-rejsebåden. Pragtfuld tur. Og sikke bjerge! Og sikke et skift fra det mere norsk-udseende terræn ved Qaqortoq.

Vi startede med at sejle til bygden Aappilattoq med ca. 140 indbyggere (se også Nanortalik kommunes bygdehjemmeside eller link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-filen).

Tænkt at få lejlighed til i arbejdstiden at male et så smukt beliggende fikspunkt.

Søndagsudflugt længere ind i fjorden "Kangikitsoq"

ind til bunden af fjorden "Kangikitsoq" (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil)

Pudsigt terræn.

Efter en uge i Aappilattoq drog vi videre til mere arbejde i Nanortalik, som var "hovedstaden" i kommunen med ca. 1400 indbyggere; link til Google Earth - klik på "åbn" kmz-fil.

Diverse opmålingsarbejder

Bundundersøgelser vha. trykluftbor og lange stålbor. Det var hårdt arbejde, men en interessant oplevelse. Opgaven gik ud på at måle, hvor langt ned man skulle grave for at finde solid klippe (som det kunne bygges på). Det foregik ved at bore ned og se, om man kunne finde solid klippe á mindst 1-2 meters tykkelse.

Opmåling af grusbunkers rumfang (der var kludder i stenbruddets regnskaber).

Udsigten fra tegnestuen.

En dag fik vi mulighed for at flyve en tur med helikopter op til en nærliggende sø, som var rammen for forundersøgelser for anlæg af vandkraft. Der var to GTO-kolleger, som havde udført arbejde ved søen, og som skulle hentes.

Søndagsudflugt med GTO-rejsebåden for at fiske.

(link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil)

Fangst af indlandsis til drinksene; det perler så smukt, når isen komme i vand/spiritus.

Videre på arbejde i Tasiusaq inde i Tasermiut-fjorden (se også Nanortalik kommunes bygdehjemmeside eller link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil); ca. 70 indbyggere.

Første, eneste og sidste gang jeg har set heste i Grønland.

Slut med Nanortalik og videre til mere arbejde i Frederiksdal (Nasarmijit). Vi måtte medbringe alt, hvad vi skulle bruge i den uge, vi skulle være i Frederiksdal; mad og udstyr.

Man skimter lige akkurat Frederiksdal lidt til venstre for stævnen.

Frederiksdal (Nasarmijit) er den sydligste bygd i Grønland med ca. 125 indbyggere; se også Nanortalik kommunes bygdehjemmeside eller link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil)

Smuk beliggenhed og et dejligt sted at opholde sig.

Kæbe og rygrad fra en hval.

Kontoret i Frederiksdal (1980); post, bank, kommune m.m.

En pose af sælskin fyldt med sælspæk. Når fangerne havde været ude på øerne og fanget sæler, blev spækket skåret i passende stykker og lagt på stenene i ca. 2-4 uger. Derefter lagt i sælskindsposen til opbevaring, så der var sælspæk til brug, når der var behov (indenfor en overskuelig periode af nogle måneder, halvt år).

Ak ja. Som så mange andre steder i grønlandske bygder er/var det ikke alle huse, der så lige flotte ud. At den slags kunne og kan forekomme i Kongeriget Danmark, er mig ubegribeligt.

Til gengæld var "lugten" fra fiskeaffaldet nedenfor fiskeproduktionsanlægget meget nærværende - ved lavvande. Fy da føj da.

Afrejse.

Den kære gamle mand med ryggen til (i rød trøje) var på vej "hjem" til Danmark. Han havde arbejdet 18 år på den nærliggende telestation (kablet mellem Canada og Europa komme lige op en tur på land syd for Frederiksdal for at få en forstærkning). Han var kommet derop, fortalte han, en sensommer og tænkt "Kors i hytte, hvad gør jeg dog her? Lad mig komme hjem snarest mulig!". Det ville være med næste skib til foråret. Vinteren gik, foråret kom, skibet kom, men han havde fundet ud af, at han lige ville tage sommeren med - trods alt - og tage hjem med efterårsskibet. Og så fremdeles. Det ene år tog det andet, og det blev til 18 år; hårdt angreb af grønlands-bacillen.

Mellem Qaqortoq og Nanortalik skal kystskibet ret langt ud på det åbne hav for at komme frem. Der var så en person i GTO, som fandt ud af, at man kunne åbne en indenskærs sejlrute, hvis man bare lige sprængte hul i det stykke klippe, som er lige bag ved både på billedet (lige 7 km øst for bygden Eqalugarssuit; link til Google Earth - klik på "åbn" kmz-fil). Vi blev sendt hen for at måle størrelsen på klippen. Fantasifuldt projekt, som dog heller ikke blev til noget. Nogle år senere sank kystskibet (ude på åbent hav) i en storm.

Narsaq (by) med Kvanefjeldet (uran) i baggrunden.

Det dejlige, smukke, hyggelige gamle skib "Disko", som skulle sejle os til Narsarsuaq.

Afgangshallen i Narsarsuaq.

Narsarsuaq lufthavn (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil). Anlagt af amerikanerne under 2. verdenskrig for dels at have en mellemlandingsbane på turen fra USA til Europa, dels for at have et sted (bl.a. under Korea-krigen), hvortil man kunne sende folk med granatchok. Tanken var, at så kunne de komme til Narsarsuaq og få fred og ro. Andre historier siger, at man gemte de svært lemlæstede soldater og piloter af vejen her, så de ikke var synlige hjemme i USA. Svært at vide, hvad der foregik, men USA drev i hvert fald i mange år et kæmpehospital her for sårede soldater (link til Google Earth; klik på "åbn" kmz-fil).

Landing i Keflavik i tåge og regn. Noget af en forandring...