Buksefjorden - etablering af kæmpevandkraftværk
Ophavsretten til
samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider)
tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig
aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com
All photos on
this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com
I 1981 var jeg med til at udføre de første igangsættende forundersøgelser til etablering af et vandkraftværk 40 km øst for Nuuk. Inde ved en kæmpesø øst for Buksefjorden. Søen er 40 km lang og indeholder meget vand! Og er ikke bundfrosset om vinteren, dvs. der er altid vand til at drive et vandkraftværk.
Palle og jeg kom direkte fra
kortlægningsarbejdet i Sisimiut (Holsteinsborg),
og blev sat direkte over i helikopteren, som skulle flyve os og en masse udstyr
ind til Buksefjorden. Og det regnede! Øv!
Her bliver vi sat af som de allerførste.
Der havde aldrig været mennesker der før os. Værsgo at gå i gang...
Der stod vi så med mange tons
udstyr smidt ud af helikopteren. Og det regnede. Og der var MILLIONER af myg!
Millioner!
En lille campingvogn, som egentlig
var beregnet som "kontor". Men den viste sig at være stor nok til at være
kontor, køkken og spisestue for alle 8-10 personer. Der var nemlig kun få myg,
der kunne finde ind i "kontoret".
Men regnen holdt dog op, og det
blev ganske smukt.
Mit arbejde, sammen med Kristian og Palle,
var at etablere
de nødvendige paspunkter for den fotogrammetriske udtegning af kort over
området. Der var ind imellem meget, meget LANGT at gå. Og det var varmt.
Og der var milliarder af myg. Aldrig har jeg oplevet så mange myg i mit liv.
Intet sted på kroppen var forskånet for myggestik.
Kim graver og Kristian tager en
hvilepause.
Der går ca. 5 liter maling til et
sådant paspunkt.
Et meget smukt placeret paspunkt. Punktet kan genfindes i luftfotografiet, og
når man kender koordinaterne til paspunktet, kan man forholdsvis let udtegne et
geometrisk korrekt kort.
Vi fik etableret mange flotte
paspunkter!
Vi gik og sejlede til alle
punkterne. Samtlige punkter blev besøgt mindst to - tre gange; en gang under
rekognosceringen og en gang for at måle + eventuelle ommålinger eller
genrejsening af landmålerstokken. Vi fandt fx ud af at ræve sagtens kan bide
nylonsnor over, hvorimod metal ikke bekom dem vel. Vi fik gået mange kilometer!
Kim hakker hul i klippen, så
landmålerstokken har et hul at stå i (ca. ½ til 1 cm dybt hul).
En dag fik vi forsyninger med
helikopteren, og Palle og jeg skulle lige flyves en andet sted hen, men
undervejs opstod en fejl, som gjorde, at vi straks måtte flyve ind til Nuuk. Så
fik Palle og jeg lige fire timer i storbyen, som blev brugt til at købe friske
madvarer og nyde at få rundt uden myggenet omkring hovedet.
Vandfaldet i den østlige ende af
søen (link til Google Earth). Her skulle der bygges en dæmning. Så kollega Claus & Co måtte i gang med at foretage målinger af vanddybden
lige ovenfor vandfaldet. Tre solidt forankrede stålwirer holdt ham fast.
Vandfaldet førte 40 kubikmeter vand pr. sekund! I dag er der en dæmning på
stedet.
Et mindre vandfald - som brusebad.
Det var koldt!
Ind i mellem kom regnen
selvfølgelig igen.
Og myggene holdt aldrig pause;
regn, sol, kulde, varme. De var lige glade! Og der var millioner af dem.
Kun stærk blæst var ikke
mygge-vejr. Til gengæld var det svært at måle i stærk blæst, men hvad vil man
helst?
Så skulle nogen af os flyttes op
til en højereliggende sø Isortuarsup, som skulle undersøges for muligheder mht.
at indlemme i reservoir-systemet.
Isortuarsup er den stor sø nede
til højre i billedet med en stor isfront ind mod
indlandsisen.
Et meget smukt sted.
En fin lille lejr for os fire
ekspeditionsdeltagere.
Også her skulle Palle og jeg
oprette paspunkter til fotoflyvning og fotogrammetrisk udtegning af kort.
I den ned (vestlige) ende af
Isortuarsup var der (er der?) et kæmpevandfald. Vi skønnede vandføringen til at
være 3-4 gange større end vandfaldet fra den store Buksefjordssø. Jeg var lige
ved at fald i vandfaldet med teodolit osv, fordi jeg blev overrasket af en
kraftigt vindpust, mens jeg stod og målte. Det havde ikke været så godt. (Link
til Google Earth).
Til sidst før den videre rejse,
skulle vi lige lave lidt undersøgelser ved Ameralik-fjorden. Bl.a. seismiske
undersøgelser for at finde ud af grundfjeldets placering og beskaffenhed. Det
siger herligt stor BUM, når man fyrer 500-1000 gram dynamit af.
Bemærk myggene, her hvor en større
sprængladning tilberedes.
Transmissionslinjen (højspændingsledningen) fra vandkraftværket til Nuuk var en sag for sig, som jeg blev involveret i, da jeg fra 1988 til 1993 igen arbejdede for Grønlands Forundersøgelser. Kollega Bo havde tidligere placeret en række paspunkter langs den 40 km lange transmissionslinje. Det blev så min opgave sammen med to kolleger at koordinatsætte paspunkterne.
En lille helikopter fløj os rundt
mellem paspunkterne, og vi fik på den måde målt alle punkterne i løbet af 2½
dag. Det var smaddersmart. Paspunkterne lå både oppe på bjergene og nede i
dalene. Det havde været utænkeligt at gå turen - inklusiv målegrej. Men ikke
desto mindre var vi i konkurrence om at få opgaven med et landinspektørfirma fra
Birkerød. De forestillede sig to mand at gå ruten (bærende alt udstyret) og måle
det hele på to uger (inklusiv regnvejrsdage). De skulle næsten have haft lov til
at vise, hvor tåbelig en plan det var, men det havde udsat projektet et år til
skade for det grønlandske samfund. Så vi fik opgaven, fordi vores plan var
realistisk. Men historien viser, hvor farligt og dumt ukendskab til den
grønlandske natur kan være.
Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside
Se også: