Søndre Strømfjord - indgangen til Grønland

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Søndre Strømfjord er et "anderledes" sted. Anlagt af USA i anledning af 2. verdenskrig, hvor der skulle flyves mange flyvemaskiner fra USA til Europa. Søndre Strømfjord blev anlagt på et stort moræneområde fjernt fra kystens dårlige vejr og tæt ved indlandsisens stabile vejr. Næsten altid til at flyve til og fra, men problemet opstod ude ved kystbyerne, hvor folk ikke altid kunne/kan flyve til og fra. Så der var/er en betydelig strandede-passagerer-opstuvningseffekt i Søndre Strømfjord. Megadyrt og kedeligt.

Helt ude til højre, øverst i billedet ses den civile del af lufthavnen. Nederst er det den daværende amerikanske base (amerikanerne forlod basen en gang i starten af 1990'erne). Fotografierne er fra 1992. Link til Google Earth (klik på "åbn" kmz-fil)
 

Øverst i billedet den civile lufthavn (med megadyrt hotel og megadyrdårlig cafeteria og dittorestaurant). Nederst den amerikanske base

Ja, det var så et overblik over Søndre Strømfjord. Ikke meget. Men i mange år hjemsted for bl.a. en portion amerikanske soldater. De havde fine faciliteter med biograf, supermarked, barer (en for menige og en for officerer), gymnastikfaciliteter osv osv.

På et tidspunkt havde jeg opgaven med at udføre landmålingen til etablering af en Localizer-antenne. Det er den antenne, som man bruger for at få hjælp til at lande flyvemaskinen. Indtil da var al landing foregået rent visuelt. Nu blev der lidt instrumenthjælp.

Med den herlige 2CV opnåede jeg at køre landingsbanen igennem på 2 minutter og 40 sekunder. Ikke dårligt! Banen er 2997 meter lang og hælder 13 meter nedad.

Sådan ser den færdige antenne ud. Sådan en står der i alle lufthavne.

Naturen omkring Søndre Strømfjord-lufthavnen er smuk, men anderledes end så meget andet natur i Grønland. Ekstremt koldt og tørt om vinteren, og kolossale mængder af myg om sommeren. Og moskusokser

Når man kører ud ad vejen mod fjorden/havnen, kommer man til et lille "sommerhusområde", hvor de derboende danskere og andre etablerer lidt fritidssteder - og kunst. Denne installation blev betegnet "Marilyn Monroe".