Na Thrang

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

Efter besøget i Ho Chi Minh City fortsattes rejsen mod nord med toget. Næste stop var Na Thrang.
På mange måder et fint tog, men det var varmt udenfor, alle vinduer stod åbne og ind væltede røgen fra lokomotivet (som var udstyret enten med et kulfyr eller en dårligt vedligeholdt dieselmotor). Host!

Men togturen tog hele dagen, så der var rig lejlighed til at iagttage landskabet

Kæmpemarker med elegantgræs. Det siges, at man bruger elefantgræs som lyddæmpningsmateriale i fx bildøre (?)

Grønt landskab med mange rismarker

Toget kørte ikke særlig hurtigt; distancen divideret med tiden gav et resultat på ca. 60 km/t.

Fattige landsbyer

Undervejs stop ved diverse stationer, hvor der så var mulighed for handle alt muligt, hvad man lige stod og manglede, skrivepapir, bøger, cola, bananer osv.
    
foto: John Boldreel Larsen

Ankomst i Na Thrang. Vha. en cyclo fandt vi et glimrende lille hotel tæt ved stranden. Og så ellers ud at opleve - en fattig by. Link til Google Earth.

foto: John Boldreel Larsen

Na Thrang ligger, som så mange andre byer, ved udløbet af en flod. Flodudløbet tjener som naturlig havn for de mange fiskerbåde.

Vores cyclo, som kørte for os i alle dagene. Han var meget venlig og hyggelig.

Ja, det var den gang, det var positivt at gå med det danske flag på rygsækken....

Store mængder af unge damer i deres flotte dragter og på cykel. De cyklede og cyklede. Gad vide, hvor de cyklede hen. Hele døgnet cyklede de rundt (føltes det som).

Også Na Thrang var et mylder af aktivitet.

Rutebilstationen med gamle busser fra den franske kolonitid.

Tørring af fisk på stranden

En lokal restaurant, hvor jeg spiste nogle ganske fremragende stegte blæksprutter

En af Na Thrangs seværdigheder var en kæmpe Buddha statue

Den var godt nok stor

En lille dreng (som stod og solgte postkort på trappen op til statuen) henledte min opmærksomhed på denne lille grønne slange. Han sagde, at den var umådelig giftig.

Stranden i Na Thrang var den gang (november 1995) ikke plaget af højhuse, men der var gang i byggeriet, og man kan levende forestille sig, at der ikke går mange år, så er der en lang stribe af højhuse (hoteller) langs den dejlige strand. Væk med befolkningen, ind med pengestærke turister.

Nogle dejlige cafeer og restauranter lå der langs stranden. Vejret skiftede til det køligere, mens vi var i Na Thrang, og det blev ikke varmt igen, mens vi var i Vietnam.

En dag, hvor vi havde besluttet os for at drage videre mod nord (mod Hoi An) spurgte den venlige receptionist i hotellet, om vi ville køre i bil til Hoi An i stedet for med toget. "Øh ....". Jo, hans fætter, en regeringsmand med fin bil og chauffør var lige på besøg og de skulle mod nord, og da de hørte, at John og jeg skulle nordover, tilbød de at tage os med og at sætte os af i Hoi An. trods alt en tur på 420 km i lige luftlinje. Ingen betaling, lutter venlighed. Meget forbløffende! Meget positivt. Hvor kan man dog blive glædeligt overrasket over den venlighed der trods alt er i mange mennesker. Så af sted det gik mod Hoi An.