Ørken Denne side er sidst revideret d. 1. marts 2009
Ørken forbindes som en selvfølge med den arabiske halvø. Er der overhovedet andet? Ja, bestemt (se "Landskaber"). Men ørkenen er der, og det er en fascinerende verden.
Normalt vil man nok tænke på ørken her på den arabiske halvø som sand, sand og atter
sand. Det er der også en del af. Det berømte eller berygtede The Empty Quarter er en
gigantisk sandørken på størrelse med Tyskland. Det meste af The Empty Quarter ligger i
Saudi-Arabien, men en "lille" snip har sneget sig over grænsen til Oman. Det er
et af de mest forunderlige og mærkværdige landskaber, jeg har været i nogensinde.
Kæmpeklitter af orange-rødt sand. Gennemsnitshøjden er ca. 150 meter over
jordoverfladen. Fabelagtige formationer ses der.
Her et udsnit fra Google Earth
Bemærk bilen på vejen, lidt til venstre for midten af billedet
(link
til Google Earth)
Heldigvis er der en vej igennem området, hvilket gør det forholdsvis let tilgængeligt.
Vejen er anlagt af hensyn til olieudvindingen (og ikke af turisthensyn), og
leder nu også frem til en militærlejr placeret lige ved grænse til Saudi Arabien. Øverst i dette
billede forsvinder Umm As Samim ud mod horisonten. Umm As Samim er en af verdens største
saltørkner. Den skal man krydse for at komme til de store klitter.
Peter går sig en lille tur ud over saltet. Det ser gråt eller brunt ud, fordi saltet er
slemmet op med silt efter regnskyl.
En flot saltkrystal fra Umm As Samim. Den er måske hundrede
millioner år gammel?
Men der er også store områder, hvor saltet har formet sig til en slags
"tallerken-is":
Og mærkelige køresport kommer man ud for:
Nå, men vi skal videre ind til de store klitter:
Her studerer vi en grænsepæl mellem Saudi-Arabien og Oman
(link til Google
Earth):
Det kan være en meget anstrengende tur op på en klit (afhængig af temperaturen
og vinden). Luftfugtigheden ligger gerne på blot 10%, hvorfor man lynende
hurtigt dehydrerer
Men oppe fra toppen er der forrygende flotte udsigter
(link til Google
Earth)
Det er et meget spændende øjeblik, når man sætter sig ind i bilen igen og drejer
nøglen. Starter den?
Enkelte ekstremt hårdføre planter, som lever af....?
Et ensomt træ. Mærkværdigt. Der var mindst 100 km til det nærmeste træ i øvrigt.
En lille beskeden oase. Det er faktisk vand, der ses på billedet.
Luftspejlinger (eller fata morgana) forekommer. Jeg har med egne øjne klart og
tydeligt set huse bare-lidt-længere-væk. De forsvandt så skammeligt, da vi kom tættere
på. Et mærkværdigt fænomen.
Men ørken er meget andet end sand. Der er f.eks. de store grus-ørken-områder. Mindre
charmerende. Men også fascinerende.
Min gode ven Malik på en udmarvende gåtur
Navigationen i sådanne områder er svær. Selvfølgelig betyder det ikke meget, om
man kører 1 km til højre eller venstre - eller 20 meter - eller 5 km. Men hvis man gerne
vil ramme en benzintank f.eks. (som der ikke er for mange af), kan det ikke nytte noget,
at man kører for skævt. Problemet er hovedsageligt, som det ses, at der ikke er et
eneste de landkendingsmærke, vi normalt bruger til navigation (kør højre om den by,
følg floden o.s.v.). Solen står lodret over hovedet på en, så der er der heller ikke
nogen hjælp at hente. Navigationen foregår enten med kompas-kørsel, eller det mere
moderne og nøjagtigere GPS.
(foto: Malik Suleiman)
Men man kan komme ud i så modbydeligt terræn, at selv GPS ikke hjælper. Nedenfor ses
noget væmmeligt noget bestående af løst sand og hårde, skarpe klipper formet i bakker
og dale. Man snor sig rundt og op og ned ad bakkerne og forsøger at finde vejen fremad i
den rigtige retning.
eller bare køre i sådan lidt små-klitter. Det kan til gengæld være ganske sjov,
hvis sandet er tilpas hårdt.
Nogle gange regner det faktisk i ørkenen. Denne dag, hvor det lynhurtigt trak op
til voldsomt regnvejr nåede vi heldigvis ud på asfaltvej, inden det brød løs.
Regnvejr i ørkenen er ikke noget, man ønsker at opleve på nært hold; man aner
ikke hvor meget og hvor heftigt de få kørespor bliver vasket væk.
(foto: Malik Suleiman)
Ud over en saltørken i rask tempo, for skyerne ser ud til at give regn! (Det gjorde de
også i enorme mængder - senere, men da var vi nået i sikkerhed på asfaltvej).
Andre gange når man ikke væk
(foto: Salim Al Busaidy)
(foto: Salim Al Busaidy)
Begynder sandet at fyge, ser man ikke meget:
Men sædvanligvis kan man finde et passende kørespor:
(foto: Malik Suleiman)
Der bor faktisk mennesker herude i ørknen. Ikke store koncentrationer. Men hist
og pist og jævnt fordelt. De lever af geder og kameler - og fiskeri (fra kysten
forstås).
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
Lige den her bebyggelse var godt nok forladt.
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
Husk at lukke døren efter dig!
Men intet er så tomt, at det ikke kan udnyttes til noget! Omans oliefelter ligger ude
i ørkenen. Der generer de heller ikke nogen. Her på billedet ses en oliebrønd. Pumpen
er gravet ned i jorden og det eneste man kan se af oliebrønden er denne stophane og
olierørledningen, der fører hen til en samle-ledning.
Apparat til seismiske undersøgelser. I stedet for at fyre dynamit af kører
man rundt i disse dunke-stampe-køretøjer
Solnedgang i ørkenen er en ganske særlig smuk oplevelse.
