Oberer Grindelwaldgletscher
Ophavsretten til
samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider)
tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlige
aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com
All photos on
this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com
En gang var det alpernes lavest beliggende gletscher. Oberer Grindelwaldgletscher gav sammen med Unterer Grindelwaldgletscher landsbyen Grindelwald tilnavnet Gletscherdorf. Oberer Gletscher var en fantastisk og 5 km lang isslange, som fødes af de højest beliggende gletschere i Berner Oberland. Glaciologerne mente indtil for nyligt, at gletscheren reagerede på snefald og klima med ca. 50 års forsinkelse, idet det tog isen så lang tid at komme fra de øverste højder i bjergene ned til den nederste gletschertunge i dalen.
Frem til omkring 1. verdenskrig var der "produktion af is" (dvs. man huggede is af gletschertungen) og fragtede isen pr. jernbane bort til salg så langt borte som i bl.a. Paris og Hamborg.
Siden midten af 1990'erne skrumper gletscheren ind med en uhyggelig hastighed, således at den i dag er en sørgelig rest af sig selv.
Det første foto
viser Oberer Gletscher i overblik set fra Firstbahnen
i 1978. Man bemærker, hvorledes gletscheren
starter helt oppe på toppen af det flotte Schreckhorn, og så i en lige og ensartet
strøm glider ned gennem kløften, næsten helt ned til dalbunden.
(foto: Hans Henrik Slot)
Et postkort gengivende et maleri fra 1822 af Grindelwald
med Oberer Gletscher.
Gletscheren skød ganske langt ned i dalen og var meget tyk.
1967.
I 1967 en afslappet gletscher. Til højre ses gletscheren gennem en sprængt tunnel i
klippen. Bemærk at man her ser ned på gletscheren.
(foto: Svend
Brodersen)
1968.
(foto: Svend
Brodersen)
1971.
På venstre billede anes en række stiger, som fører op over klipperne, således
at man kunne stå oppe på klippen lige dér, hvor gletscheren foretager et brat
venstresving.
(foto: Svend
Brodersen)
1974.
Billede i midten er fra samme hul som i 1967. Blot ser man nu ud i gletscheren, og for at komme op på gletscheren måtte man klatre på isen (som
manden på billedet var i færd med at forberede).
Til højre ses gletscheren ovenfor den klippe, hvori tunnelen er
sprængt.
(foto: Svend
Brodersen)
1976.
Til venstre (i venstre foto) ses klippen, hvor vi så sent som
i 1971 klatrede op via stiger og stod og klappede gletscheren. Blot fem år
senere (1976) flød gletscheren ud over disse klipper - og stigerne var væk. I
2003 var gletscheren så sandelig også væk:
1976
2003
(foto: Svend
Brodersen)
1977.
Samme sted over tunnelen, hvor man kunne gå direkte ud på gletscheren.
(foto: Hans Henrik
Slot)
1978.
De nederste to sving var
i 1978 ganske fyldt med is. En bemærkelsesværdig forskel til 2003 (hhv. venstre
og højre billede):
(foto: Hans Henrik Slot hhv. Svend
Brodersen)
1983.
I den anden halvdel af 1980'erne var gletscheren på sit højeste i nyere tid.
(foto: Lars
Brodersen)
1989.
Bemærk hvor langt gletscheren rager ud over de klipper, hvorpå man stod så trygt
og godt i 1971.
(foto: Svend
Brodersen)
1999.
Og så chokket i 1999. Gletscheren trukket langt, langt tilbage og blot en skygge
af sig selv. Man kan se på strukturen i gletscheren, hvor den er blevet træt og
stillestående. Den synker og synker.
(foto: Svend
Brodersen)
I 2005 var det endnu
værre:
Og 2009:
Nabogletscheren "Unterer
Grindelwaldgletscher" har gennemgået en lige så voldsom forandring. Nedenfor ses
et billede af et maleri fra 1826, hvor den lille istid stadig huserede (hvilket
den gjorde indtil ca. 1870). Gletscherens slibemærker på bjergene fra den gang
er i dag fortsat ganske synlige. Nu ligger den nedre grindewaldgletscher blot
hen som en død istunge nede i bunden af kløften, på samme måde som den øvre
gletscher.
Her ses ca. samme sted i
1980.
Og samme "manglende"
Unterer Grindelwaldgletscher set inde bag fra (se og Grindelwald-serien), også
1980'erne.
Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside
Se også: