Omanere Denne side er sidst revideret d. 1. marts 2009
Når vi forestiller os, hvordan en omaner eller en araber ser ud, så forestiller vi os vel sådan en med sorte klæder og tørklæde om hovedet og et grumt udtryk i ansigtet. Sådan er det sandelig ikke. Herunder er f.eks. min gode ven og kollega Salim sammen med sin søn og to af dennes kammerater, og Salim med datter og Hafidhs to døtre og en søn. De hører Michael Jackson på walk-man'en, snakker om drenge og ligner såmænd danske piger i samme alder.
Men......
Så er der selvfølgelig alle de traditionelle omanere, som er så flotte og farvestrålende i deres fremtræden.
Men først skal vi lige slappe af...... En familie tager en slapper i parken.
Et af de mest spændende steder at se farvestrålende personer er på
beduinmarkedet
i Sinaw (link til Google Earth).
Ordet "bedu" er arabisk og betyder "uden". Det var måske
tilfældet tidligere. Men ikke i dag. Hvis der er noget, de ikke er foruden, så er det
penge. De er velhavende. De har ikke meget jordisk gods, det er rigtigt nok. Men f.eks. smykker til deres koner, det har de. Kommer man ind i en
guldsmedebutik sammen med en beduinmand med hans to-tre-fire koner, får man en oplevelse.
Kvinderne står og vælger og vrager - og de skal jo behandles ens - og manden betaler
bagefter (ved at hive 1000 kroner seddelbundtet op af lommen og tælle deruda') (og så
spørger man selv lige så forsigtigt butiksindehaveren bagefter: Øh - har I noget til
100 kroner?). De tjener disse mange penge ved at fiske (primært). Tre-fire måneder pr.
år er der sæson og så arbejder de i døgndrift og racer 3 gange om ugen til Muscat
eller Dubai med deres Toyota pick-up med trekvartkubikmeter fisk (med behørig is!).
Sådan en ladning sælger de for ca. 20.000 kroner. Gange tre ture pr. uge i tre-fire
måneder. Det bliver til noget.....
To beduinmænd mødes:
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
Mændene går altid klædt i den påbudte dishdash. De kan så variere
hovedbeklædningen med f.eks. forskelligfarvet turban, med forskellig måde at binde
turbanen op på eller med en bedehat.
Flotte damer !
Kan man ikke næsten blive nervøs, når man skal gennem sådan en gyde, hvor der
står 5 sortklædte kvinder?
To kvinder, hvoraf den ene sælger tomater.
(foto: Ann Rubens Mortensen).
Beduinkvindernes ansigtsmaske er en særlig omansk beklædningsgenstand. Den tjener primært som udsmykning. Måske har den også en oprindelse som beskyttelse mod sol, sand og støv. Kvinderne siger, at de synes, at masken fremhæver øjnene (som de går meget op i). Der er mange forskellige typer, som varierer fra stamme til stamme (og dermed fra egn til egn).
Jeg tror, det vil være helt forkert at sige, at ansigtsmasken er noget, som kvinderne
får påtvunget. Det er så sandelig kvinderne, der bestemmer i en beduinfamilie.
Som dansker kunne man måske være tilbøjelig til at sige, at det var dog en kolossal
gang fastelavnsdragter. Nej og atter nej. Det ville være helt forkert. Det er deres
daglige tøj. Sådan klæder de sig hver dag. De synes, de er pæne og flotte (hvilket jeg
også sagtens kan finde ud af at synes). De er til gengæld ikke fjernt fra at synes, at
vesteuropæere ofte går i laset og luset tøj uden at gøre sig det mindste umage med den
ydre fremtræden.
Jette Bang fotograferede i
1959 denne beduinkvinde i Qatar (naboland til Oman). Det er forunderligt, at det
ikke har forandret sig væsentligt siden da - når så meget andet har forandret
sig i ekstrem grad
Kvinder og kameler. Mændene forhandler med hinanden om kamelerne, men
prisen skal lige konfirmeres hos fruen først, før handlen kan afsluttes.
Herunder er der blevet handlet en kamel. Hvis familien nu bor langt
væk, har det ingen mening at lade dyret gå dertil. Den transporteres så på ladet af en
pick-up. Men at få den derop er et værre slagsmål - som er interessant at skue.
En barnekamel handles gerne for en 2.000 - 3.000 kroner. De voksne handles for
op til en ca. 10.000 kroner. Hvis
det er en god væddeløbskamel, kan den koste flere millioner kroner (ligesom heste).
Kameler tjener i dag som "kødkvæg", malkeditto og som investeringsobjekt.
Transportfunktionen er forsvundet.
Med alles hjælp lykkes det som regel og så bindes den fast, alt mens den tænker:
"HA! Der snød jeg dem nok. Nu slipper jeg for at gå."
Min gode ven Mohammed (se Mohammeds falaj), fætteren
(i midten) og broderen Hamed (til højre):
Mohammeds lille søn Abdushadi:
Mohammes far
Fem mand i dagligstuen
Seks landmålere
To vagter i Sultan Qaboos Grand Mosque
Min gode ven Rabeea tjekker køb af røgelse hos en
dame fra Salalah
I landsbyerne er kvinderne anderledes klædt på end beduinkvinderne og kvinderne i
storbyen og de har et fysisk hårdere liv. Og så er de meget sky overfor fotografering,
så det er næsten umuligt at få lov til at fotografere dem.
Her bæres der vasketøj i baljer op fra floden.
Her vaskes der tøj.
En gammel mand og hans også gamle kone på farten. Hvem bærer?
En dag lykkedes det mig at få kontakt med nogle unge piger fra en landsby, uden at
de blev forstyrret af opsynsførende mænd. Men lynhurtigt får de sig stillet an til
fotografering. Naturlig posering bruger vi ikke.
De var vel en 14 - 15 år, og allerede "bulede".....
Kvinderne her lever i 2.000 meters højde i bare tæer og virker ekstremt
hårdføre. De vil gerne sælge hjemmevævede tæpper (af gedeuld).
Børnene er dog altid glade for at se et kamera - og stiller lynhurtigt an til
posering:
Min gode ven David sammen med den halve landsby (sådan føltes det, men de er så
flinke).
Susanne forsøgte at få nogle "spontane" børnebilleder, men nej.....
En fiskermand
To fiskermænd
Denne søde og muntre dreng havde vist os nogle dejlige steder, vi kunne svømme.
Men ikke om han ville smile. Han ville ligne Napoleon, da han skulle fotograferes.
En skoleklasse på udflugt
Han skal nok komme frem i
verden!
Og denne dreng har vist også fundet sin hylde
Fem søde beduinbørn i deres hjem i sandet.
En gang imellem er det mig, der kommer til at grine.....
Jeg gik ned i knæ for at fotografere de små børn, hvorefter de også bukkede sig ned.
To stolte drenge, der sad og ventede på, at vi stod op (ved
gravkamrene)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
Drengene får ofte opgaver, f.eks. at holde øje med kamelerne.
Når der festes, så klæder man sig rigtig ud:
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
(foto: Said Mohamed Al Harthy)
og bagefter slapper vi af med en pibe tobak. Der tages kun et enkelt bøv af piben,
fordi tobakken er sindssygt stærk. Beduinerne er vænnet til. Men selv min gode ven og
inkarnerede cigaretryger Big Salim gik hostende derfra. Det kræver vist sin solide
ørkenlunge at fordøje den slags: