Ittoqqortoormiit - Scoresbysund

Ittoqqortoormiit - Scoresbysund
Den dejligste by i Grønland

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2009 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com

To gange var jeg på besøg i Scoresbysund; 1989 og 1992. Begge gange for at udføre revision af kortene over byen og bygderne. Det var to gange to dejlige uger. Scoresbysund er nok den dejligste by i Grønland, og i hvert fald den med den flotteste beliggenhed.

Til det første besøg chartrede vi en flyvemaskine på Island (fordi vi medbragte meget grej, og dermed blev det faktisk billigere (og nemmere) at chartre egen maskine frem for at flyve med Grønlandsfly).
Det første syn af østkystens mange flotte gletschere.

Forbi Scoresbysund (lige bag ved vingespidsen). Byen ligger lige der, hvor den gør, fordi skibet, hvormed Ejnar Mikkelsen ville flytte en gruppe af mennesker fra Ammassalik længere op ad østkysten (som eksperiment mht. bosætningsmuligheder - vi er tilbage i 1920 - ak ak), fordi skibet fik rorskade lige ud for Scoresbysund (fjorden af samme navn). De fik lige manøvreret skibet ind fjorden og så, at dér var der en lille flod (= frisk ferskvand), og så slog de lejr der og det blev så det sted, byen Scoresbysund kom til at ligge.

Men vi fortsatte for at tage en rundflyvning omkring Staunings Alper (link til Google Earth), som ligger lidt nord for Scoresbysund.

Her flyver vi ind over Jameson Land

Jameson Land - som er stort, øde og fladt. Der var olieeftersøgning der i midten af 1980'erne, men det endte resultatløst. Til gengæld lever der mange moskusokser i Jameson Land.

De første bjerge i Staunings Alper.

Staunings Alper er noget af det flotteste, man har i hele verden indenfor begrebet "alpine bjerge". Store, mange, dramatiske, sne, gletschere...

En gletscher i tilbagegang (allerede den gang i 1989 kendte man til gletschere i tilbagegang)

Forrygende lagdelinger

Den gamle flyveplads Mestersvig (link til Google Earth), som blev anlagt pga. en zinkmine, der blev drevet på stedet i gamle dage.

Kort før landing i Constable Pynt (flyvepladsen nærmest Scoresbysund, hvorfra man flyves med helikopter til byen)

Det er så hele Scoresbysund, man ser her. Den er ikke stor. Link til Google Earth.

Byen nyeste huse (i 1989)

Nogle lidt ældre huse

Et selvbyggerhus, som næsten er blevet færdigt

Vi (Lotte og jeg, fra Grønlands Forundersøgelser) var i Scoresbysund sammen med ingeniør Ole, som skulle foretage bundundersøgelser i havbunden ude for byen, så man kunne finde ud af, om man ville bygge en mole (så skibe kunne lægge til). Den gang kom der skib en (eller to) gang(e) fra Danmark med årets forsyninger (dvs. ALT, fx fyringsolie, gummestøvler, huse, bulldozere, hostepastiller, øl og videofilm), og det blev losset fra skibet over på pramme. Og fra prammene blev det bakset i land vha. byens to store gummiged'er. Det var ret besværligt, og derfor ville det være rart med en mole. Men det blev vist ikke til noget; Scoresbysund ligger alt, alt for langt væk fra dem i Nuuk med pengene og magten. Alt alt meget for langt væk.

Ole havde en kold og våd tjans på de to pramme, hvor han stod og borede ned i undergrunden.

Lotte og jeg havde derimod en fed tjans med at gå rundt og landmåle. Fantastisk udsigt til at ledsage arbejde. Scoresbysund (fjorden) er så smuk, så smuk. Der er ca. 30-35 km på tværs af fjorden.

Det er byens centrum. Fra venstre: frysehus, lager, posthus-bank (hvor fx byens gær blev opbevaret i pengeskabet), kirken, et forladt hus, værkstedet og den store lagerbygning

Man ser en høfde foran flodens udløb. Høfden er anlagt for at beskytte broen i tilfælde af isskruninger.

Skibet, der tørner ind i "havnen", var en sand- og stensuger fra Esbjerg, som var chartret til at komme til Scoresbysund for at skaffe sten og grus til byen. Og så tænker man: Det er da mærkeligt, fordi byen Scoresbysund ligger på en stor grus- og stendynge. Der var også et stenknuseri byen, men en kubikmeter småsten/grus herfra kostede (den gang) ca. 25 kr. Sandsugeren fra Esbjerg kunne klare det for 7 kr pr. kubikmeter (inkl. sejlads til Grønland). Så er det, at man gi'r op og sukker. Hvad kan så lade sig gøre i Grønland, når ikke en gang de lokale sten kan bruges?

Byens "midte", dvs. man mødes foran butikken. Snupper en pils og snakker.

Nogle børn leger foran hovedlagerbygningen

Lotte læner sig op ad lygtepælen. Huset er forladt, fordi det hver vinter er begravet i en kæmpesnedynge. Der falder enormt meget sne i Scoresbysund, og det blæser, og sneen lægger sig i kæmpedriver.

Der var og er mange sociale problemer i Scoresbysund. Det kommer man ikke udenom; alkohol og håbløshed.
På den anden side er Scoresbysund den by i Grønland, hvor jeg har følt mig mest velkommen. Søde og rare mennesker, som ville, at vi skulle have det rart sammen i de uger, vi var der. Ingen andre steder i Grønland, har jeg følt mig så tryg og veltilpas.

Byens legeplads

Byen var (og er formodentligt stadig) koblet til omverdenen vha. en satellitforbindelse; det er kæmpeantennen på Telebakken

Telebakken var sit eget lille samfund. Telefolkene (3 mand) var begunstiget af at være ansat i Grønlands rigeste og mest magtfulde organisation. De fik fx dygtige danske håndværkere på besøg til at ordne deres huse osv. Teleformanden var så også dommer i byen plus alle andre officielle hverv fra den danske stat (dog ikke politi, idet der var en lokal politimand). Teleformanden havde på det tidspunkt i 1989 boet 23 år i Scoresbysund.

Men den ligger godt nok flot, Telebakken

Andre (de fleste lokale indbyggere i Scoresbysund) måtte hutle sig gennem tilværelsen

Nogle fik bygget sig et nyt hus

med verdens flotteste udsigt

Fangerhvervet var der ikke meget tilbage af i Scoresbysund. Der var, efter sigende, tre fuldtidsfangere i byen (i 1989). Resten af byens var en slags fritidsfangere (mere eller mindre). De fleste indbyggere med grønlandsk blot i årene levede af understøttelse og hutlede sig triste gennem tilværelsen. Udsigtsløs tilværelse. Ingen uddannelse. Jovist, der er en folkeskole i byen (1- 7 klasse, men det er så også det). Sproget er så anderledes, at de ikke kan begå sig på en anden uddannelsesinstitution i fx Sisimiut eller Nuuk. Resten af Grønland ser ned på folk fra Scoresbysund som undermennesker. De har ingen chancer, andet end at slå sig til tåls med tingene og få det bedste ud af dagen - i Scoresbysund.

En dag blev der fanget (skudt) en isbjørn. Vi nåede at redde os et stykke kød til aftensmaden; kraftigt og trevlet.

Hunde er der mange af (til at trække slæder om vinteren). Om sommeren er de nyttesløse og står bundet og bliver lige akkurat holdt i live.

Her er det så Leif (som jeg var der sammen med i 1992). Vi er i gang med at måle lossepladsens udstrækning, dvs. den del som ikke er ude i fjorden:

Verdens flottest beliggende losseplads

Det er besværligt (og dyrt) at grave ledninger/kabler ned

Udsigten fra mit værelse

Nogle gange var vejret ganske besynderligt. Fjorden forsvandt denne dag.

Ud at sejle blandt de flotte isbjerge (for at komme hen til den ene lille bygd (Kap Hope).

Nyis betyder hårde tider for dem, der ror. Det er åretagenes spor i nyisen, der danner et spor bag robåden. Manden opgave kort efter og vendte om.

Måske verdens flotteste landmålingsopstilling

Men vi skulle også ud til Kap Hope og Kap Tobin (for at ajourføre bygdekort)

Kap Hope (link til Google Earth)

et moskusoksehoved og to hunde

Kap Tobin, som ligger ud på pynten, hvor man lige kan se resten af dagens solskin.

Der er ikke meget i Kap Tobin. I gamle dage lå telestationen i Kap Tobin, men blev flyttet ind til Scoresbysund. Der boede i 1989-1992 stadig nogle få familier i Kap Tobin. Der er ca. 8 km mellem Kap Tobin og Scoresbysund. Link til Google Earth.

Verdens ende (men dog med gadebelysning!)

Lotte arbejder. Der er ca. 30 km over til pynten ovre på den anden side af fjorden.

Verdens allersidste hus før man falder ud over kanten på jorden. Det er helt ude på det yderste næs - før Grønlandshavet.

Fidusen ved Kap Tobin er, at det ligger, der hvor isbjørne, sæler og andre jagtdyr befinder sig. Så det er forholdsvis nemmere at jage fra Kap Tobin end fra Scoresbysund

Udsigten over Scoresbysund over mod Kap Tobin - fra Scoresbysund kirkegård

Kirkegården udgjorde et problem for byen, idet den ligger lige over byens ferskvandsindtag (drikkevand plus alt andet vandforbrug). Det var lissom ikke så rart at tænke på. Det syntes de heller ikke i Scoresbysund, og derfor havde Leif og jeg til opgave at udlægge paspunkter op gennem dalen med floden, så man kunne udtegne kort over dalen (pga. luftfotografier), så man kunne beregne omkostningerne ved at lægge vandindtaget op i en lille nogle kilometer op ad floden. Den store blanke beholder på billedet er vandbeholderen, som fyldes op med fersk vand om efteråret, og så skal det gerne række til vinterens forbrug, indtil floden ikke længere er bundfrosset. Der er intet rindende vand i floden om vinteren. Derfor må man samle til forråd om efteråret. Ved at lægge vandindtaget op i søen, kunne man også opnå helårsvandforsyning. Foruden at man altså undgå det ekstra "bidrag" fra kirkegården i drikkevandet. Men ak - nej. Magthaverne i Grønlands Energiforsyning i Nuuk følte ikke, det var nødvendigt at bruge penge på dem i Scoresbysund. "Det er jo bare dem ovre i Scoresbysund, de er alligevel så sære, så hvad gør lidt kirkegårdsvand". Jeg høre selv beslutningen (og den citerede bemærkning) blive taget i Nuuk nogle måneder senere.

Men Leif og jeg gjorde, hvad vi kunne. Heriblandt at finde nogle store sten, som var store nok til at male paspunkter på. Det var ikke nemt at finde sten, som var tilstrækkeligt store og flade. Det lykkedes dog.