Buksefjorden - etablering af kæmpevandkraftværk

Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com

All photos on this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2007 by Lars Brodersen.  E-mail: larslyn@hotmail.com

I 1981 var jeg med til at udføre de første igangsættende forundersøgelser til etablering af et vandkraftværk 40 km øst for Nuuk. Inde ved en kæmpesø øst for Buksefjorden. Søen er 40 km lang og indeholder meget vand! Og er ikke bundfrosset om vinteren, dvs. der er altid vand til at drive et vandkraftværk.

Palle og jeg kom direkte fra kortlægningsarbejdet i Sisimiut (Holsteinsborg), og blev sat direkte over i helikopteren, som skulle flyve os og en masse udstyr ind til Buksefjorden. Og det regnede! Øv!

Her bliver vi sat af som de allerførste. Der havde aldrig været mennesker der før os. Værsgo at gå i gang...

Der stod vi så med mange tons udstyr smidt ud af helikopteren. Og det regnede. Og der var MILLIONER af myg! Millioner!

En lille campingvogn, som egentlig var beregnet som "kontor". Men den viste sig at være stor nok til at være kontor, køkken og spisestue for alle 8-10 personer. Der var nemlig kun få myg, der kunne finde ind i "kontoret".

Men regnen holdt dog op, og det blev ganske smukt.

Mit arbejde, sammen med Kristian og Palle, var at etablere de nødvendige paspunkter for den fotogrammetriske udtegning af kort over området. Der var ind imellem meget, meget LANGT at gå. Og det var varmt. Og der var milliarder af myg. Aldrig har jeg oplevet så mange myg i mit liv. Intet sted på kroppen var forskånet for myggestik.

Kim graver og Kristian tager en hvilepause.

Der går ca. 5 liter maling til et sådant paspunkt.

Et meget smukt placeret paspunkt. Punktet kan genfindes i luftfotografiet, og når man kender koordinaterne til paspunktet, kan man forholdsvis let udtegne et geometrisk korrekt kort.

Vi fik etableret mange flotte paspunkter!

Vi gik og sejlede til alle punkterne. Samtlige punkter blev besøgt mindst to - tre gange; en gang under rekognosceringen og en gang for at måle + eventuelle ommålinger eller genrejsening af landmålerstokken. Vi fandt fx ud af at ræve sagtens kan bide nylonsnor over, hvorimod metal ikke bekom dem vel. Vi fik gået mange kilometer!

Kim hakker hul i klippen, så landmålerstokken har et hul at stå i (ca. ½ til 1 cm dybt hul).

En dag fik vi forsyninger med helikopteren, og Palle og jeg skulle lige flyves en andet sted hen, men undervejs opstod en fejl, som gjorde, at vi straks måtte flyve ind til Nuuk. Så fik Palle og jeg lige fire timer i storbyen, som blev brugt til at købe friske madvarer og nyde at få rundt uden myggenet omkring hovedet.

Vandfaldet i den østlige ende af søen (link til Google Earth). Her skulle der bygges en dæmning. Så kollega Claus & Co måtte i gang med at foretage målinger af vanddybden lige ovenfor vandfaldet. Tre solidt forankrede stålwirer holdt ham fast. Vandfaldet førte 40 kubikmeter vand pr. sekund! I dag er der en dæmning på stedet.

Et mindre vandfald - som brusebad. Det var koldt!

Ind i mellem kom regnen selvfølgelig igen.

Og myggene holdt aldrig pause; regn, sol, kulde, varme. De var lige glade! Og der var millioner af dem.

Kun stærk blæst var ikke mygge-vejr. Til gengæld var det svært at måle i stærk blæst, men hvad vil man helst?

Så skulle nogen af os flyttes op til en højereliggende sø Isortuarsup, som skulle undersøges for muligheder mht. at indlemme i reservoir-systemet.

Isortuarsup er den stor sø nede til højre i billedet med en stor isfront ind mod indlandsisen.

Et meget smukt sted.

En fin lille lejr for os fire ekspeditionsdeltagere.

Også her skulle Palle og jeg oprette paspunkter til fotoflyvning og fotogrammetrisk udtegning af kort.

I den ned (vestlige) ende af Isortuarsup var der (er der?) et kæmpevandfald. Vi skønnede vandføringen til at være 3-4 gange større end vandfaldet fra den store Buksefjordssø. Jeg var lige ved at fald i vandfaldet med teodolit osv, fordi jeg blev overrasket af en kraftigt vindpust, mens jeg stod og målte. Det havde ikke været så godt. (Link til Google Earth).

Til sidst før den videre rejse, skulle vi lige lave lidt undersøgelser ved Ameralik-fjorden. Bl.a. seismiske undersøgelser for at finde ud af grundfjeldets placering og beskaffenhed. Det siger herligt stor BUM, når man fyrer 500-1000 gram dynamit af.

Bemærk myggene, her hvor en større sprængladning tilberedes.

Transmissionslinjen (højspændingsledningen) fra vandkraftværket til Nuuk var en sag for sig, som jeg blev involveret i, da jeg fra 1988 til 1993 igen arbejdede for Grønlands Forundersøgelser. Kollega Bo havde tidligere placeret en række paspunkter langs den 40 km lange transmissionslinje. Det blev så min opgave sammen med to kolleger at koordinatsætte paspunkterne.

En lille helikopter fløj os rundt mellem paspunkterne, og vi fik på den måde målt alle punkterne i løbet af 2½ dag. Det var smaddersmart. Paspunkterne lå både oppe på bjergene og nede i dalene. Det havde været utænkeligt at gå turen - inklusiv målegrej. Men ikke desto mindre var vi i konkurrence om at få opgaven med et landinspektørfirma fra Birkerød. De forestillede sig to mand at gå ruten (bærende alt udstyret) og måle det hele på to uger (inklusiv regnvejrsdage). De skulle næsten have haft lov til at vise, hvor tåbelig en plan det var, men det havde udsat projektet et år til skade for det grønlandske samfund. Så vi fik opgaven, fordi vores plan var realistisk. Men historien viser, hvor farligt og dumt ukendskab til den grønlandske natur kan være.