Det vidste vi ikke, da vi sad i lufthavnen i Ho Chi Minh City (Saigon) og ventede på at komme afsted til Phnom Penh i Cambodia. Målet for rejsen til Cambodia var at se Angkor Wat i det nordvestlige hjørne af landet.
Cambodia
november 1995
Ophavsretten til samtlige fotografier på dette web-site (http://www.larslyn.dk
med undersider) tilhører Lars Brodersen.
Kopiering og enhver anvendelse af fotografierne må kun ske efter skriftlig
aftale med ophavsretshaveren.
Kopier og brugsret kan erhverves ved henvendelse til larslyn@hotmail.com
All photos on
this web-site are copyrighted. Any un-authorized use is illegal.
Copyright © 2009 by Lars Brodersen. E-mail: larslyn@hotmail.com
Da jeg havde været i Cambodia og vendte tilbage til Vietnam, følte jeg en lettelse. Et smukt land. Et spændende land. Men kors, hvor de dog er bombet og terroriseret til småstykker og elendighed. Jeg har aldrig før eller siden været i et land, der i så udpræget grad gav udtryk for mangel på enhver form for livsmod og glæde.
Det vidste vi ikke, da vi sad i lufthavnen i Ho Chi Minh City (Saigon) og ventede på
at komme afsted til Phnom Penh i Cambodia. Målet for rejsen til Cambodia var at se Angkor
Wat i det nordvestlige hjørne af landet.
Første overraskelse var, at landet er fuldstændig fladt. Næppe en bule.
Men vi fandt til Phnom Penh fra lufthavnen v.hj.a. en taxa, ned til Juliana Hotel, som vi
havde fået anbefalet som et sikkert sted. Det lå ned ad denne gyde. (Det var et
glimrende, men dyrt hotel).
Min ven John i hotellets dejlige have. Eneste udendørs afslapning i ugevis....
Vi fik fat i et kort over byen og begav os af sted.
Link til Google Earth.
Vi havde tre dage i Phnom Penh, før vi havde plads på flyveren til Angkor Wat.
Først gik vi indad mod centrum.
foto: John Boldreel Larsen
Og nåede derind - og blev overvældet af stedet. Ikke i positiv mening. Jeg havde læst i
en guide bog, at Phnom Penh skulle være en meget smuk by. Måske var bogen urgammel. Jeg
ved det ikke. I hvert fald er Phnom Penh i dag en rædselsfuldt smadret by. Åh, hvor det
dog var forfærdeligt. Der var spor hist og her af at det engang havde været en smuk by.
Der var smukke og vedligeholdte templer.
Men udenfor udspillede sig et sindssygt liv. De fattigste krigsinvalider sad og tiggede
foran stabler af moderne fjernsyn.
Turister (som jeg også var en del af) var en underlig forekomst. Der var ikke noget at
turiste i det almindelige gadebillede. Folkene kæmpede hårdt for at overleve. På hvert
andet gadehjørne sad der krigsinvalider. Eller også var de bare invalider efter de
millioner af landminer, der fortsat ligger rundt omkring i Cambodia. De sad der uden arme,
uden ben, uden hoved, uden højre halvdel af kroppen. Forfærdeligt lemlæstede. En
stakkels invalid der strækker sine to halve armstumper op for at tigge. Invaliderne
iført politiuniformer blev ignoreret af deres tidligere (og endnu raske) kolleger. Alle
ignorerede invaliderne. Der var også bare enormt mange af dem. Overalt sad de. Jeg kunne
ikke få mig selv til at tage billeder af dét sceneri.
Slidt, slidt...
Men som sædvanlig er der nogen, der forstår at rage til sig, hvilket man så i form af
flotte biler - midt i den jammerlige elendighed.
Bag den flotte skinnende bil ses en cyclo. Man satte sig derop i sædet foran
"chaufføren" (cyklisten) og betalte 1 US dollar. Cyclo-chaufførerne snakkede
ikke engelsk. Kommunikationen foregik derfor ved at vi satte os op og gav dem 1 dollar og
pegede i den retning, de skulle cykle. Vi navigerede v.hj.a. vores kort. Det var meget
pudsigt.
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
Salg af kokosnødder.
Et af de kvarterer, som tidligere har rummet flotte kolonist-villaer.
Det viste sig, at vi var løbet ind i en-eller-anden folkefest. Alt var lukket i to dage,
og der var masser af politi og militær på gaderne for at holde orden. Politiet var nu
vældigt venlige overfor os.
De hyggede sig vist vældigt, men vi anede ikke, hvad det gik ud på - ud over at holde
fri.
Et par cambodianske skønheder i forgrunden og pæne villaer i baggrunden. Phnom Penh var
på det tidspunkt den by i verden med de dyreste ejendomspriser. Formodenlig piftet op af
alle disse tilrejsende FN-observatører, der skulle sørge for at landet overholdt
spillereglerne for valg og demokrati og den slags.
Det var vist bl.a. noget med noget kapsejlads på Mekong-floden. Vi så Kong Sihanouk
komme ned til floden for at se kapsejladsen. Han var en lille rund, glad, smilende mand,
der hilste på så mange af de almindelige mennesker som muligt.
Det kongelige palads ligger lige ved floden, så vi benyttede lejligheden til at se på
det - udefra. Kong Sihanouk boede der fortsat, så der var ikke adgang.
Men vi kunne komme ind at se Sølvpagoden og samtidig kigge beundrende på det flotte
kongepalads hen over muren.
Link til Google Earth.
Flotte tage.
Sølvpagoden.
Den hedder sådan, fordi gulvet er belagt med sølv.
Gården omkring Sølvpagoden. Smukt sted.
En smuk "indretning"
med smukke reliefudsmykninger.
Under taget langs ydermuren kunne man se et flere hundrede meter langt maleri af
historiske begivenheder i Cambodias historie.
Vi gik videre ud på gaden.
og kom forbi en krokodillefarm, som vi jo selvfølgelig måtte se.
Der kunne man sidder i fred og ro og nyde en kold cola og kigge på de grumme dyr.
De levede dér for at blive slagtet og solgt som kød til spisning og skindet til tasker
og sko.
foto: John Boldreel Larsen
Krokodillepigen. Hun var vældig sød og ønskede sig brændende at blive adopteret. Vi
fik et inderligt tilbud om at adoptere hende.
Men målet for dagen var at se Khmer Rouge Museet S21. Vi havde skaffet os en sporadisk
viden om Khmer Rouge tiden i Cambodia. Men at se S21 var en anderledes barsk virkelighed
og opvågnen for os.
Link til Google Earth
Billeder viste, hvordan byen var tømt for mennesker i de fire år, Khmer Rouge regerede.
Museet befinder sig i denne forhenværende drengeskole, som i Khmer Rouge tiden var
indrettet som torturfængsel. Bødlerne pinte livet af ca. 25.000 personer i de fire år i
disse bygninger.
Man kender tallet ret nøjagtigt, fordi Khmer Rouge førte kartotek og tog billeder af
ofrene.
Billederne var som regel taget under eller efter toturen.
Lænket til gulvet.
Pint på de mest bestialske måder.
En ufattelig massepsykotisk sindssyge må have grebet befolkningen.
Man kan undre sig over, at USA støttede Khmer Rouge - blot fordi disse kæmpede mod
vietnameserne. Men bevares, allerede under Vietnamkrigen satte USA jo sine terroristiske
spor i Cambodia med ufattelige bombardementer af civilbefolkningen. Så man kan sige, at
de da i det mindste var konsekvente og fortsatte ud af den bestialske sti.
Vi nåede ikke ud til The Killing Fields, hvor man har fundet disse ufattelige massegrave.
Formodentlig slog Khmer Rouge godt 1 million mennesker ihjel i løbet af de 4 år. Og det
ud af en befolkning på ca. 4 millioner, da deres magtperiode startede. Alt i alt kan man
regne ud, at formodentlig har halvdelen af den overlevende befolkning været aktive i
Khmer Rouge, og det kan man jo ikke gøre noget ved. Man kan jo ikke fængsle og straffe
halvdelen af et lands befolkning.
Efter disse skrækkelige oplevelser tog vi på en turisttur op ad Mekongfloden til en lille kunsthåndværkslandsby.
Da jeg så denne lokale færge forstod jeg pludselig disse
meldinger i radioen om at en færge i (f.eks.) Philipinerne er sunket og 4000 mennesker
omkom.
Men ellers ser der jo meget fredeligt og smukt ud.
Det var en lille nydelig landsby, vi blev sat i land ved.
De holdt silkeorme,
og spandt silketråde.
Vi fik frokost i denne flotte pavillion.
Og vi blev underholdt med smuk dans.
Tilbage i det slidte Phnom Penh.
En lille fattig dreng.
En træt dreng tager en lur i den kongelige pavillion efter festen.
Så oprandt da endelig dagen, hvor vi skulle videre til Angkor Wat.
Fladt grønt land.
Den store indlandssø Tonle Sap i Cambodia, der er dét store mad-forrådskammer for store
dele af befolkningen.
Angkor Wat er ét tempelkompleks ud af ca. 120 i området (Angkor Wat på UNESCO's World Heritage Site
liste). Der ligger en lille by Siem Reap ved lufthavnen. Der bor man på et hotel og
lejer cykler, motorcykel eller en bil (med chauffør) til transporten rundt i området.
Øverst til venstre på kortet ser man West Baray, som var et kæmpe vandreservoir for
livets opretholdelse dengang. De mange små røde prikker er templerne i området. Rundt
om de største aner man en orange linje, som i virkeligheden er en mur (indhegning).
En lille stille flod flyder gennem Siem Reap. Link
til Google Earth
Og den udnyttes til leg.
Siem Reap centrum.
Promenaden i Siem Reap.
Endelig ved målet: Angkor Wat.
Først over voldgraven.
Med en imponerende ydermur.
Og dér lå det så. Det smukke og storslåede Angkor Wat. Tempel og hof for den herskende
klasse i Khmer-riget, som herskede i hele sydøstasien fra ca. 1100 til midt i
1300-tallet. Byggeperioden strakte sig fra 1119 til ca. 1150. Angkor Wat templet fylder
ca. en kvadratkilometer, og der er ca. samme volumen sten som i Keops-pyramiderne i
Ægypten. Link til Google Earth
Hele området omkring Siem Reap var centrum for Khmer-riget fra ca. 800 e.Kr. til ca. midt i 1300-tallet. På dets højdepunkt boede der ca. en million mennesker.
Angkor Wat og de fleste andre templer i området blev "opdaget" af en hvid opdagelsesrejsende (franskmanden Henri Mouhot) i 1860. Siden da har man gjort meget for at fjerne junglen omkring templerne, så man kan komme til at se dem. Dele af templerne bliver restaureret - for udenlandske penge.
Detalje i udsmykningen, som findes overalt på alle sten i hele byggeriet. Intet andet
steds i verden finder man så storslået relieffering (siger eksperterne).
De sidste trapper ind til det centrale, hellige sted. Det midterste tårn er 70 meter
højt.
foto: John Boldreel Larsen
Templet er fortsat aktivt for de omkringboende hinduer og/eller buddhister.
Oprindeligt er Angkor Wat bygget med gengivelsen af hinduistiske fortolkninger af
universet for øje. Men siden konverterede Khmererne til buddhismen.
Mere overdådig udsmykning.
Har man nogensinde set noget så forunderligt andre steder?
Jeg har ikke.
Angkor Wat midt i junglen - set fra en nærliggende bakke.
Men der er meget andet at se i området.
Foran os dukker porten til Angkor Thom op. Et stort byområde (altså dengang i
1200-tallet) med en omkransende mur indeholdende flere templer.
Vagtposter på broen over voldgraven.
Elefantmuren (man ser relieffer af elefanter i selve muren).
Bayon templet som ligger i centrum af Angkor Thom.
Som blev brugt til en bryllupsscene i en film.
Men ellers mest imponerende for sine utallige kæmpeansigter. Bayon indeholdt oprindeligt
54 tårne med hver 4 af disse kæmpeansigter.
En dreng, der gerne ville sælge film eller denne flotte enstrengede violin.
Selvfølgelig med masser af muligheder for at købe "Very cold drink, Sir". Det
var også forrygende varmt og fugtigt.
Søde små piger, der så gerne ville sælge hjemmegjorte uroer.
En lille junglesø.
Det mest spændende tempel at besøge var Ta Prohm, så endnu er dækket af junglen. Det
tilsætter jo lige en ekstra dimension til oplevelsen. Ta Prohm blev bygget i 1181 til
1201 som et stort buddhist-tempel for ca. 12-18.000 munke m.fl.
Link til Google Earth.
Uden disse kæmpetræers rødder "vild figen" (ficus religiosa) og
"silke-bomuld" (ceiba pentandra), ville store dele af templet nok brase sammen.
Biblioteket i Ta Prohm (pt. lukket).
Lars i Ta Prohm.
Vi skulle have en vagt med rundt (sagde de). Måske beskyttelse mod rebelske restgrupper
fra Khmer Rouge. Måske kedede opsynet sig bare. Han var flinkt og munter og fortalte os
mange ting, og ville gerne fotograferes (i positur).
foto: John Boldreel Larsen
Denne unge dame blev helt enorm sur eller ked af at vi ikke ville købe endnu en t-shirt
og endnu en bunke postkort.
En flot elefant skuende så meget, at den forstenede....
Vores chauffør tog John med på en tur rundt i sin
landsby ikke så langt fra Siem Reap:
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
foto: John Boldreel Larsen
Slut for Cambodia for denne gang.
Jeg vil gerne tilbage til Angkor Wat (fordi dét er helt ekstremt), men ikke til resten af
Cambodia. Det var for brutalt for mine nerver. Jeg har overordentligt ondt af disse
mennesker; først amerikanerne og så Khmer Rouge.
Tilbage til Lars Brodersens hjemmeside-forside
Se også:
